På Små Visioners allerførste skoledag skulle en af vores interviewere forklare en flok elever i en børnehaveklasse i Rønne, hvorfor vores demokrati ikke kun har brug for politikerne på den lille ø Slotsholmen, men også et hav af organisationer, foreninger og ngo’er. Sådan en forklaring ville få mange voksne til at kaste sig ud i komplicerede sætninger med opblæste ord og abstrakte begreber, som vi ikke helt selv forstår betydningen af. Men Tobias rakte hånden i vejret og skar igennem: ”Politikerne prøver at få deres egne ideer. Med deres hjerner. Det er bare ikke altid, det virker. Så er det godt, at der er nogen andre, der også tænker.”

 

På redaktionen medførte Tobias’ kommentar flere reaktioner, med lettelse som den mest markante. For det var ikke helt uden rysten på hænderne, at vi gennemførte disse første interviews i vores store og ambitiøse projekt med at lade 100 børn sætte deres egne ord på 100 organisationers visioner. Det var trods alt nogle meget voksne ting, som de små skulle forholde sig til. Organdonation. Traumatiserede krigsveteraner. Europæisk samarbejde. Inklusion af blinde. Pressefrihed. Kunne de overhovedet det?

 

Efter første skoledag vidste vi, at svaret var et rungende ja. Børn kan forholde sig til selv de sværeste spørgsmål i livet, hvis blot man går i dialog med dem. Det bringer denne bog 100 ofte forrygende eksempler på. De skærer tingene ud i pap, forvandler abstrakte begreber til håndgribelige hverdagsord, tænker helt ud af boksen, og har ikke altid den store respekt for de voksnes måde at håndtere verdenssituationen på. Forstå det, hvem der kan.

 

Små Visioner er inspireret af Folkemødets ambition om at skabe dialog mellem demokratiets udøvere og borgerne. Som ved andre tilsvarende arrangementer, er det især de lidt ældre medborgere, der stimler sammen foran scener og telte i Allinge. Vi havde en vision om at bringe dialogen ud til den yngste generation. 100 organisationer gik med på ideen, og bogen er resultatet.