NaturBornholm er et oplevelsescenter. Her kan man opleve Bornholms særprægede natur i nutid og fortid. Der er udstillinger og aktiviteter og det er ikke nok at bruge hovedet, man skal også bruge fingrene.

 

Centeret drives af Den erhvervsdrivende fond NaturBornholm. Det var Aakirkeby Kommune, som i sin tid skaffede de mange penge til opførelsen. NaturBornholm har hvert år af 50-60.000 besøgende og er hermed af Bornholms mest besøgte attraktioner.  Med sin arkitektur er rammerne omkring NaturBornholm en oplevelse i sig selv. Arkitekturen står den verdensberømte danske arkitekt, Henning Larsen, for.

 

 Med den karakteristiske klippekyst og grundfjeldet adskiller den bornholmske natur sig tydelig fra resten af Danmark, men der er meget mere. Det er på Bornholm man finder dinosaurer, og mange andre fossiler. Det er på Bornholm der er skove med klippepartier og sprækkedale. Det er lige syd for NaturBornholm, at man kan springe 1.200 mio. år tilbage i tiden, med et enkelt hop over en sprække.

 

Man kan se i Bornholms fortid, at klimaet har forandret sig mange gange i jordens historie, og det havde voldsomme konsekvenser for dyre- og plantelivet. I dag, hvor klimaændringerne sker meget hurtigt, er der høj risiko for masseuddøen af arter, som ikke kan nå at tilpasse sig til det nye klima.

 

Den helt rigtige betegnelse for NaturBornholm er et videnspædagogisk aktivitetscenter. Gennem involverende aktiviteter og udstillinger giver centeret oplevelser, samt styrker interessen og forståelsen for den bornholmske natur og naturgivne kultur.

 

NaturBornholm har en vision om at være førende inden for oplevelsesorienterende formidling og undervisning om den bornholmske natur, samt om energi og miljø rettet mod et lokalt, et nationalt og et internationalt publikum.