Sydslesvigsk Forening (SSF) er den folkelige og kulturelle hovedorganisation for det danske mindretal syd for grænsen. Foreningens formål er at udbrede og pleje det danske sprog, at værne om og fremme dansk og nordisk kultur, og at drive folkeligt dansk virke i Sydslesvig.

 

Efter Første Verdenskrig bestemte sejrsherrerne, at befolkningen i Sønderjylland skulle stemme om, hvilken stat de ville være en del af: Tyskland eller Danmark. Området blev inddelt i to områder. Det ene stemte for at være del af Danmark, det andet for at være del af Tyskland.

 

Trods grænsedragningen holder mennesker med dansk sindelag i Sydslesvig fast i deres danske kultur. De driver deres egne institutioner lige fra vuggestuer, børnehaver, skoler og kirker til plejecentre.

 

Det frivillige engagement er mindretallets fundament. Kulturelle, sociale og sportslige aktiviteter dyrkes i et meget rigt foreningsliv. SSF driver 40 forsamlingshuse, Danevirke Museum samt lejrskolen Skipperhuset i Tønning.

 

Foreningens arbejde har betydet meget for mindretallet. Kendskabet til dansk efter 1920 og især efter 1945 voksede, efter at foreningslivet og skolerne blomstrede op. Man regner med, at omtrent 50.000 sydslesvigere i dag kan tale dansk.  Og ved landdagsvalget i 2012 kom det dansk-frisiske mindretalsparti, SSW, for første gang i historien med i en slesvig-holstensk regering.

 Cirka hver syvende europæer tilhører et nationalt mindretal. Der findes op mod 500 hjemmehørende mindretal, altså mennesker som har et andet sindelag end deres statsborgerskab tilsiger (dette inkluderer ikke etniske mindretal).

 Det danske mindretal er del af et kulturelt grænseland, hvor det er lykkedes at skabe respekt for og ligestilling af mindretallene. Det vil sige fred og samarbejde hen over grænserne. Mottoet for det moderne dansk-tyske grænseland kunne være: at ville de andre, uden at opgive sig selv.