Dansk Blindesamfund ledes af blinde og stærkt svagsynede danskere, som arbejder for, at alle med synshandicap lever på lige fod med andre danskere og selv kan bestemme over deres eget liv og hverdag.

 

Foreningen blev dannet i 1911 af en gruppe blinde borgere, og i dag har Dansk Blindesamfund ca. 8.000 medlemmer. Den laver kurser for nyblinde, fortæller omverden om blindes vilkår, og hjælper blinde og stærkt svagsynede med selv at skabe sig et bedre liv. Foreningen støtter også forskning i bekæmpelse af øjensygdomme, og hjælper med at udvikle blindeorganisationer  i både Afrika og Asien.

 

Det er en relativt ny tanke, at man skal hjælpe blinde og forbedre deres levevilkår. I gamle dage overlevede blinde først og fremmest ved tiggeri og fattighjælp, og der var hverken skole eller uddannelse for dem.

 

Verdens første blindeskole blev oprettet i 1784 i Paris, og i begyndelsen af 1800-tallet startede en dansk loge den første blindeundervisning herhjemme. Først i 1858 besluttede staten, at det var en samfundsopgave at undervise børn og voksne med synshandicap, og i starten af det 20. århundrede begyndte Dansk Blindesamfund så at kæmpe for at skabe de bedste vilkår for blinde og svagsynede.

 

I dag arbejder foreningen bl.a. for, at blinde og svagsynede mennesker får samme muligheder som andre danskere i forhold til skolegang, uddannelse, beskæftigelse og kultur- og fritidsliv.

Forholdene er nemlig slet ikke gode nok endnu, siger foreningen. Alt for få blinde eller svagsynede børn og unge får fx en uddannelse, og derfor har alt for få voksne et job. Det skyldes, at støtten ikke fungerer optimalt, og at der stadig er mange fordomme om, hvad blinde kan og især ikke kan.