Højskolen på Kalø er et tilbud om demokratisk dannelse til alle dem, der har behov for at finde fodfæste i og få et bedre afsæt for tilværelsen i Danmark. På den måde er Kalø en fornem bærer af den højskoletradition, der for alvor satte dansk demokrati på landkortet ved at understrege og frisætte det enkelte menneskes personlige ansvar. Kort sagt: På Højskolen på Kalø bliver lodret tænkemåde lagt vandret. Dette er forudsætningen for og en del af den demokratiske dannelse.

Højskolen startede i 1952 som en reaktion mod 30ernes og 40ernes overdrevne nationalisme, der som bekendt endte i nazisme, fascisme og 2. Verdenskrig. Unge danskere skulle dengang som nu have et internationalt udsyn for at modvirke den udvikling. Undervisning i fremmede sprog var og er midlet. Interkulturelle relationer, kulturforståelse og integration var og er afgørende forudsætninger for den demokratiske dannelse.

I dag er fokus på Dansk sprog og kultur, fordi behovet for demokratisk dannelse er stærkt forøget med det antal udlændinge, der af forskellige årsager skal finde fodfæste i Danmark. Og da gensidighed og vekselvirkning er væsentlig i det menneskelige samvær har det været naturligt at højskolen nu har etableret sig med Antropologi som sit andet hovedfag. Unge danskere får på Kalø serveret hele verden på et sølvfad. Kalø bliver et mødested for mennesker, hvor interkulturelle relationer skabes og udvikles som grundlag for fredelig sameksistens i gensidig respekt. Her sættes demokratiske værdier dagligt i spil, afprøves og udvikles i hver enkelt elev.

Troværdighed og tillidsfuldhed er nøgleord i en sådan proces. Derfor spiller autenticitet en helt afgørende rolle. Den skal have jordforbindelse. Der skal være remtræk til virkeligheden – for at bruge et gammelt højskoleudtryk. Det får man, når man besinder sig på sin kontekst. Det er vist det, man i vore dage kalder sammenhængskraft.

Og med sin beliggenhed midt i Nationalpark Mols Bjerge må og skal højskolen stikke fingeren i jorden og gøre den til genstand for oplevelse, erfaring og erkendelse. Derfor er faget Outdoor og natur højskolens 3. hovedfag. Her får de klassiske outdoor-discipliner som kajak, klatring, mountain-bike og mange flere en særlig dimension fordi de udøves i nationalparken. Og det grænseløse og almendannende perspektiv bliver indlysende, når udenlandske nationalparker lægger areal og arena til de halvårlige studierejser.