Da Danmark var besat under Anden Verdenskrig, truede tyskerne med at indskrænke vores forsamlings- og mødefrihed. Som modsvar dannede en række foreninger Dansk Folkeoplysnings Samråd for at forsvare det frie folkeoplysende arbejde.

 

Efter befrielsen viste det sig snart, at der stadig var brug for DFS – ikke længere for at beskytte demokratiet, men for at være med til at udbrede folkeoplysningen blandt alle de mange danskere, som nu fik øjnene op for, at dette var både vigtigt og spændende.

 

Folkeoplysningen voksede markant og vandt bred genklang blandt befolkningen efter krigen. I dag deltager en stor del af danskerne i vidt forskellige organisationers kurser og aktiviteter og indgår på den måde i et aktivt medborgerskab. Mange lægger også et frivilligt stykke arbejde i folkeoplysningen.

 

På denne måde er folkeoplysning stadig en af demokratiets vigtige søjler. DSF afholder ikke selv foredrag eller kurser, men hjælper i stedet på vegne af sine medlemmer - 36 organisationer - med at styrke folkeoplysningen i Danmark.

 

De 36 organisationer under DFS er meget forskellige. De spænder lige fra Folkekirkens Ungdomskor og Socialistisk Folkeoplysningsforbund til Europabevægelsen og Mellemfolkeligt Samvirke. Men de har alle det til fælles, at de bidrager til medlemmernes personlige dannelse og uddannelse, og hjælper med at sikre og udvikle vores demokrati. Det er det, som er folkeoplysningens grundlæggende formål: Den gør voksne mennesker bedre til at tage ansvar for sig selv og hinanden – og dygtigere til at udvikle fremtidens Danmark sammen med andre.

 

DFS er porten til folkeoplysningen, og arbejder for at at forbedre vilkårene for folkeoplysning i Danmark væsentligt og sørge for at folkeoplysningens værdier anerkendes i omverdenen.