Folkebibliotekerne i Danmark har udviklet sig sammen med folkestyret og idéen om oplysning til folk. Demokrati kræver nemlig, at alle, også almindelige mennesker, kan læse og skrive og få ny viden.

 

For mere end 100 år siden var små tryk, bøger og aviser stedet, hvor borgerne kunne hente viden og information. Men ikke mange havde råd til at købe bøger, derfor opstod de første biblioteker kaldet folkebogssamlinger. På den måde fik helt almindelige mennesker adgang til læseoplevelser og viden om samfundet.

 

Danmarks Biblioteksforening blev skabt for over 100 år siden, i 1905. Her i biblioteksforeningen kæmper politikere og forskellige folk sammen for, at den fantastiske mulighed for fri og lige adgang til viden og information, som alle menneskerne i Danmark dengang fik og stadig har, ikke forringes.

 

I dag er biblioteket både et sted med bøger, kulturoplevelser, læring og samfundsdebat, samtidig med at bibliotekerne sikrer borgerne adgang til digitale materialer. Nu hvor mange ting kommer på internettet. Nogle mener, at man ikke længere behøver biblioteket, når man f.eks. har Google. Men det er næsten tvært om, for Google er en privat virksomhed og kan ikke garantere folk adgang til andet end de betaler for.

Bibliotekernes betydning for samfundet er ikke alene forandret, den er faktisk forstærket med de voksende mængder af information. Nu handler det om også om at give folk fri og lige adgang til information i en digital verden. Information i e-bøger og andet på internettet, noget som ikke alle har adgang eller råd til. Og om ret til viden om at kunne gennemskue falske nyheder og falske kilder fra rigtige. Alle – unge, voksne og gamle – har stadig ret til at blive klogere, til ny viden og information også i den digitale verden. Folkebiblioteket sikrer alle borgeres ret til information og læring.